Så blev mine forældre skilt! Det var en stor omvæltning, ikke kun i mit cykelliv. Efter i kort tid at have boet i et andet hus i byens centrum, langt væk fra minicykler, jordbunker og venner, flyttede vi – min mor, søster og mig til Odense. Det var en cykelmæssig ørken jeg landede i, indtil jeg opdagede Rosengårdscentret i den anden ende af byen.
Her lå cykelforretningen: Peder Pedersen Cykler. Det var jo cykelhimlen! Den tidligere verdensmester i sprint Peder Pedersen havde en stor forretning med alt fra trehjulede Winther cykler til Gitanes topmodeller med lukkede ringe. Der kunne man få mange timer til bare at gå rundt og kigge med fingrene. Og det gjorde jeg så!
Jeg kom så meget i butikken at Store Peder tilbød mig et job – når jeg nu alligevel var der, kunne jeg ligeså godt lave være med at gå i vejen. Og da min mor samtidig fik spinket sammen, så jeg kunne få den cremefarvet GITANES jeg havde forelsket mig i blev det næsten for uvirkeligt. I dag ville man nok kalde farven for "Champagne" eller "Cafe Latte". Men ligemeget, det var en ægte racer - godt nok med singlespeed. Det var det drengerytterne kørte med dengang. Ingen gear til de små.
Peder som også dengang var meget engageret i cykelsporten, fik mig hurtigt overtalt til at blive meldt ind i FBC – Fyns Bicycle Club. Så der stod jeg til træning hos Store Peder, iført mit røde uldtøj, med broderede bogstaver på. Mine cykelbukser blev holdt oppe med et par gamle seler og siddefladen var polstret med et stykke vaskeskind. Når det gik vild for sig blev benene smurt ind i jodesol og dunken fyldt med Gatorade – så var man altså klar!
Nu jeg tænker over det, var det første gang jeg gik til noget sport. Men jeg blev hurtigt grebet af det. Min kondi rakte desværre ikke så langt, jeg havde astma og høfeber – dengang var medicinereingen ikke så god som i dag. Men jeg kæmpede med hvad jeg havde.
Det blev til mange ture med træning og cykelløb, både i Danmark og i udlandet. Specielt husker jeg turen til Mallorca. Der er langt op til Val de Mossa på sådan en singlespeed skulle jeg hilse og sige.
Cykel og udstyr blev løbende udskiftet med de penge jeg tjente på at slæbe cykler rundt, skrue og lappe. Og jeg husker da jeg fik brugt en ordentlig sjat på et par SIDI sko med lædersåler … Det er faktisk ikke mere end et par år siden de røg til Kirkens Korshær. Ærgerligt jeg ikke beholdt dem.
Min første cykel var en klassisk blå WINTHER uden lad, vel at mærke. På billedet er cyklen hest og står bundet uden for min teepee. Cyklen har også været tog, jagerfly, lastvogn, traktor og båd. Men mest af alt cykel.
