Så fik jeg en rigtig cykel. Den var mørkerød og havde hvide støttehjul med gråt gummi. Jeg kan ikke huske mærket. Men jeg kan huske at stellet var ret slopet, dækkene var ballondæk, med slange. Ikke mere hårdt gummi her.
Den kunne godt nok køre stærkt i forholdet til det babypjat af en tre-hjuler! Det var en fed cykel. Jeg kørte på den rundt i hele byen og der gik ikke lang tid før støttehjulene røg af. Jeg kan huske den dag da jeg opdagede at mine støttehjul alligevel bare strittede i alle mulige andre retninger end ned på jorden og det gik op for mig at jeg faktisk selv holdt balancen. Det var en stor dag!
"Moar!" Nu skulle de støttehjul bare af. Ja hjemme hos mig var det mor der havde styr på det med værktøj. Min far rodede mere med aviser og papir.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar